Sommer Lounge - Arthur Hotels
Menu

Sommer Lounge

Hele sommeren fra 15/7 – 2/9 kan du opleve Kong Arthurs Sommer Lounge, som gæst hos os. Vi skruer op for musikken, og gårdhaven summer af liv og hygge. Der er kolde drinks, du kan blive hængende og nyde mad fra en af vores restauranter og hver torsdag har vi live koncerter. Hos os er der fredagsstemning hele ugen. Kong Arthurs Sommer Lounge byder udover torsdags koncerter også på champagnegus og en tur i vandtemplet i Nimat.

 

 

CHAMPAGNEGUS 

Hver fredag kl. 16:15 fra den 16/7 til den 27/8

Hvis du har prøvet saunagus, ved du lidt om hvilken oplevelse, du kan få. Gusmestereren har fundet aromaolier, der komplimenterer dagens udvalgte champagne. I pausen trækker vi vejret og smager på champagnen. Efter seancen kan du i ro og fred nyde et glas champagne i Ni’mats skønne gårdhave.

Saunagus er en oplevelse, der vækker alle sanserne til live ved brug af varme, luft, duft og professionelle håndklædeteknikker. Saunagus beroliger, afstresser og varmer muskler og led op, så du kan slappe af i hele kroppen. Det er gusmesterens evne til at fortolke de ældgamle saunatraditioner og samtidig skabe et trygt rum med underholdende energi, som gør saunagus til en helt unik oplevelse.  Pris: 350,-

Book via telefon 3345 7777 eller book@arthurhotels.dk 

 

 

VANDTEMPEL

Gratis adgang hver dag kl. 09:15 fra den 12/7 til den 31/8

Vandtemplet er vores smukke orientalske perle. Når du besøger vandtemplet, kan du nyde de berolignede dufte i aromadampbadet, vores cozy lille sauna og den varme boblende jacuzzi. 3 hyggelige stemningsfulde enheder i de smukkeste omgivelser. I vandtemplet er der også skønne områder med liggestole, hvor man rigtig kan slappe af. GRATIS, når du er gæst på Hotel Kong Arthur – men bestil inden du kommer, der er begrænset plads.

Book via telefon 3345 7777 eller book@arthurhotels.dk 

 

 

TORSDAGSKONCERT

Hver torsdag kl. 17:00-19:00 fra den 15/7 til den 2/9 

I samarbejde med Simona Abdallah og Simonas Lounge præsenterer vi et spændende koncertprogram med nyt line up hver torsdag. Der skal købes billet til koncertene forud. Se under hver koncert. 

 

 

CARL WINTHER & CARLOS SARDUY

Tribute to Jens Winther (Jazz funk)
Torsdag d. 5 august 17:00-19:00

 

Carl Winther Keys (DK)

Carlos Sarduy Trumpet (CUBA)

Jivin Cameron Bass (USA/DK)

Niclas Campagnol Drums (SE)

 

Carl Winther har skrevet et vidunderligt album for at fejre sin far Jens Winther. Han har inviteret en af de førende unge trompetister fra den nye generation af internationale jazzscener til at samarbejde om dette personlige oeuvre. Musikken er inspireret af alle de stilarter Jens Winther elskede; Afro Cuban Jazz, Afro Jazz, Fusion og mysticisme. Det er et album som når de højere luftlag, og som på raffineret vis illustrerer far og søn’s dybe åndelig musikalske forbindelse, følsomhed, frihed og fantasi. En smuk og groovy tribut til én af Danmarks store!

Se mere og køb billet her»

 

 

DICTE

Torsdag d. 12. august 17:00-19:00

 

Dicte (Vocal + guitar)

Mads Reinhold (guitar + kor) 

 

I snart tre årtier har komponisten, musikeren, produceren og sangerinden Dicte været synonym med integritet og kvalitet. Hun er blevet kaldt ”The Queen of Cool”, og siden sin debut med bandet “Her Personal Pain” i de allertidligste 90’ere har hun sendt hele ti plader på gaden. Desuden har hun leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker. Den alsidige kunstner har også ved flere lejligheder indtaget de skrå brædder. Senest har Dicte fortryllet publikum med sine roller i teaterkoncerterne Imagine og American Spirit, ligesom hun de senere år har trukket fulde huse til koncerterne med Claus Hempler. Hendes sange kryber ind under huden på lytterne, de er rene, stærke, sfærisk og forfinede og altid med den stærke vokal i centrum.

Se mere og køb billet her»

 

 

 

MARIE CARMEN KOPPEL TRIO

Torsdag d. 26. august 17:00-19:00

 

Marie Carmen Koppel (vocal)

Søren Bebe (keys)

Benjamin Koppel (sax)

 

Marie Carmen Koppel er en – i dansk sammenhæng – enestående dygtig soulsangerinde med krop og sjæl i sin vokal. Hun er en sangerinde, som uden videre ville kunne skabe sig en karriere inden for gospel, hvis hun ville (og Danmark i øvrigt var stor nok). Alene derfor er der god grund til at lytte, når hun – med sin i øvrigt overvældende stemmepragt – udsender nyt. At Marie Carmen Koppel, siden sidst, har været igennem en alvorlig sygdom (en akut form for sukkersyge) og været døden nær, har ikke gjort hendes udtryk mindre indtrængende. Tværtimod er der kommet noget mere intenst insisterende, næsten religiøst, over både hendes tekster og sang.

Se mere og køb billet her»

 

 

 

CARLOS SARDUY QUARTET (Afro Cuban jazz)

Torsdag d. 2. september 17:00-19:00

 

Carlos Sarduy Trumpet (CUBA)

Carl Winther Keys (DK)

Yasser Pino Bass (CUBA)

Jonas Johansen Drums (DK)

 

Mokhtar Samba kaldte ham den nye, cubanske version af Miles Davis. Carlos Sarduy er en visionær Cubansk trompetist som har vundet intet mindre end 3 Grammys/ Latin Grammys for sine samarbejder og produktioner. Hans seneste soloalbum, 2019’s Luz, nomineret til CUBADISCO 2021, viser Sarduy’s virtuositet og forskellige stilarter. Carlos Sarduy lander i København midt i en turné med verdensstjernen Richard Bona, for at indspille et album, og derfor har vi mulighed for at tilbyde denne eksklusive koncert med et mesterhold af virtuoser. Carl Winther, multi-prisvindende pianist, søn af den legendariske trompetist, afdøde Jens Winther, har optrådt med folk som Billy Hart, Jerry Bergonzi, Bill Evans, for at nævne nogle få. Den danske trommeslager Jonas Johansen har en imponerende karriere fra ti år i Danish Radio Big Band, og turnéer med med en endeløs liste af jazzlegender; bla. NHOP, Mike Stern, Eliane Elias. Og på bas den cubanske efterspurgte Yasser Pino (Afrocuban All Stars, Cubanismo, Harold Lopez-Nussa Trio). Men andre ord, der er lagt op til en uforglemmelig koncert med elegant Afro Cuban Jazz af international klasse!

Se mere og køb billet her»

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ET SIKKERT OPHOLD

 

Vi sikrer et rent og trygt miljø med en certificeret rengøringsprotokol og gentaget desinficering af centrale berøringsoverflader i løbet af dagen.
Få mere information her.

 

HUSK DU
kan annullere dit ophold indtil kl. 12 på ankomstdagen med
vores flex-priser.

Book direkte

97% af de gæster, der booker direkte, ønsker at komme tilbage

Kære gæst

 

Vores mobile online booking bliver lagt om. Men vores bookingspecialister sidder klar på telefon: 33 45 77 77

 

Du kan også sende en email til book@arthurhotels.dk og angive de ønskede datoer og hotel. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Searching for available rooms ...
Best rate guaranteed

ALLE HOTELLER

Nights:
Rooms:

1

Adults:
Children:
Room 1

1

0

COMPANY ID

PROMO CODE

GROUP CODE

Tilmeld Nyhedsbrev


Få nyheder, tendenser og sæsonens bedste tilbud 4-5 gange om året.