COVID-19 - Arthur Hotels
Menu

 

 

Retningslinjer for COVID-19

Vores højeste prioritet er at sikre vores gæster og medarbejderes sikkerhed. Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og holder os opdaterede på de nyeste retningslinjer.

 

Indtil 7/2-2021 må der ikke serveres mad og drikke i vores lobbybar, morgenmadsrestaurant samt tilknyttede restauranter. I denne periode vil al forplejning derfor blive serveret på hotelværelset.

 

Sundhedsmyndighedernes anbefalinger til at forhindre spredning af infektion er:

  • Isolering af personer med symptomer
  • Hygiejne med fokus på hostetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter
  • Kontaktreduktion med fokus på afstand, frekvens, varighed og barrierer som fx plexiglas.

 

Rengøringsprotokol

Rengøringen er overalt på hotellerne intensiveret, hvilket indbefatter at alle berøringsflader bliver desinficeret og rengjort flere gange dagligt. Der er udarbejdet en rengøringsplan (hyppighed efter en konkret vurdering) for at sikre grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter som hyppigt berøres af mange, herunder et særligt fokus på håndtag, gelændere, lyskontakter, elevatorknapper, bordoverflader, vandhaner, minibarer, kasseapparater, dankort terminaler, computere, tablets, fjernbetjeninger med mere. 

 

Toiletter (både gæste- og medarbejdertoiletter) rengøres grundigt og mindst en gang dagligt og oftere ved mange gæster (hyppighed efter en konkret vurdering), alle overflader afvaskes og kontaktpunkter desinficeres. Der er ikke fælles håndklæder på toiletter o.l., men engangshåndklæder. Der er engangshåndklæder til rådighed på alle toiletter.

 

Vasketøj, som for eksempel håndklæder, sengetøj, servietter m.v. er sikret desinfektion gennem DFD, der varetager at linned og håndklæder vaskes korrekt på de anbefalede temperaturer.

 

Fysisk afstand på hotellerne

I alle fællesområder har vi angivet et max. antal personer, og hvor det er nødvendigt – hvor hotellets gæster naturligt samles – har vi angivet afstandsmarkeringer. I følgende områderer der angivet max. antal personer: lobby, morgenmad, elevatorer, fitnessrum. I receptionen og omkring morgenmadsbuffeten er der angivet afstandspåmindelser.

 

Vi overholder Sundhedsmyndighedernes anbefaling, aktuelt på mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum. Dog anbefales mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn – aktiviteter med kraftig udånding (fx sang, råb, foredrag mv.). Afstanden måles ”fra næsetip til næsetip”, således at der fx ved siddende indretning måles fra midten af stolesædet.

 

Indretning af lokaler og udendørsarealer

Fællesområderne er indrettet sådan, at det er muligt at holde afstand, så smittefaren minimeres. Vi har taget følgende forholdsregler:

  • Gulvmarkeringer med afstands påmindelse (DK og EN).
  • Skilt med max. antal gæster er opsat i lobby område og morgenmadsområde, fitnessrum samt elevator.
  • Der er automatisk døråbning ved hovedindgang.
  • Bøger er fjernet fra lobbyområde.
  • Elevatoropslag med max antal gæster i elevator samt nudging til at bruge albuen ved tryk på elevator knap.
  • Udendørs møblering er indrettet med god afstand.

 

Morgenrestaurant (midlertidig lukket  – indtil 2/7-2021)

Pga. de nye restriktioner bliver al mad og drikke serveret direkte på værelset. Hotellernes morgenbuffet er som altid: Ny Nordisk og sammensat af lokale og økologiske råvarer. 

 

Adfærd og hygiejne

Der er nem adgang til håndhygiejne. Håndsprit (70-85% alkohol) i manuelle og automatiske dispensere er tilgængelige for gæster og medarbejdere i fællesområderne, og er opsat ved alle ind- og udgange. Der er krav om brug af mundbind eller visir når man bevæger dig rundt på hotellerne.

 

Alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet virksomheden, er informeret om og overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Medarbejdere vasker hænder grundigt eller benytter håndsprit (70-85% alkohol) flere gange i løbet af dagen, foruden på øvrige almene håndvasketidspunkter. Derudover bærer alle medarbejdere mundbind eller visir når de bevæger sig rundt i gæsteområder.

 

Der sikres rengøring af den enkelte arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder skal overtage denne.

Vi har udarbejdet tjeklister, der beskriver:

  • Hvordan arbejdsstationen skal desinficeres ved vagtens start.
  • Hvordan værelsesnøgler & kuglepenne behandles og hvordan nøgler, der har været i brug, afsprittes efter check-out.

 

Tilrettelæggelse af arbejdet

Virksomheden har gennemgået processerne for gæsteydelserne, sådan at tidsrummet med tæt kontakt mellem medarbejder og gæst holdes indenfor Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Vi er også opmærksomme på at styre gæstestrømme og at nedsætte gæstetætheden.

 

Alle medarbejdere holder mindst 1 meters afstand til gæster og så vidt muligt til hinanden. Ved check-in og check-out er gæst og medarbejder på hver side af skranken med plexiglas imellem. Der benyttes mundbind eller visir når medarbejderne bevæger sig udenfor skranken.

 

Ved et større antal overnattende gæster – over 150 personer – laves ”slot tider” til morgenmad og check-out, således vi minimerer det antal gæster, der er samlet samt kødannelse. Vi informerer vores gæster om travle perioder til morgenmad og check-out, således gæster vælger de mindre travle tider og vi dermed minimerer antal samlede gæster og kødannelse.

 

Håndtering af sygdom og symptomer

Alle medarbejdere er informeret om hvorledes de skal forholde sig ved mistanke om COVID-19, samt hvis der er nære kontakter med symptomer. I tilfælde af mistanke om COVID-19 kontaktes nærmeste leder omgående.

 

Gæster der er syge med COVID-19 symptomer isoleres på værelset og en læge kontaktes mhp at håndtere situationen på en tryg og sikker måde. Lægen vurderer hvordan gæsten forlader værelset. Værelset desinficeres efterfølgende og står tomt i mindst 48 timer, før næste gæst checkes ind på samme værelse.

 

Mødelokaler

Der er udarbejdet en plan over alle mødelokaler med max. antal personer i de forskellige bordopstillinger, således afstandsanbefalingerne kan overholdes. Derudover er der opsat skilte i mødelokalerne med max. antal personer, bordene decinficeres mellem hvert møde, der luftes ud og der er naturligvis opsat håndsprit.

 

  • Mødedeltagere placeres, så der sikres 1 meters afstand målt fra midten af sædet, eller så hvert andet sæde er tomt.
  • Antallet af mødedeltagere i hvert rum må ikke overstige 1 gæst per 2 m2 gulvareal.
  • Der opretholdes minimum 2 meter mellem nærmeste publikum og eventuelle optrædende.
  • Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder, også selvom der er mindre end 1 meter mellem dem.

 

Informationsmateriale

Der er opsat informationsmateriale ved indgangene til hotellet om at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Derudover er der udarbejdet velkomst/informations breve, der udleveres til gæsten ved ankomst.

 

Overnatningsfaciliteter

Vi sørger for at:

 

  • Gæster modtager information om forholdsregler ift. at hindre smittespredning, herunder forventet adfærd fra gæsterne i forbindelse med ankomst, ophold og afrejse. Information kan sendes til gæsterne forud for ankomst og/eller udleveres ved ankomst.
  • Vi har gæsternes kontaktoplysninger, hvis de bliver nødvendige i forhold til kontaktopsporing.
  • Der er en plan for, hvordan det håndteres, hvis en gæst eller en medarbejder konstateres syg med COVID-19, mens vedkommende er på overnatningsfaciliteten.
  • Der udluftes ekstra mellem hvert gæsteophold og rengøringsprotokollen gennemføres som beskrevet ovenfor.

 

 

 

 

ET SIKKERT OPHOLD

 

Vi sikrer et rent og trygt miljø med en certificeret rengøringsprotokol og gentaget desinficering af centrale berøringsoverflader i løbet af dagen.
Få mere information her.

 

HUSK DU
kan annullere dit ophold indtil kl. 12 på ankomstdagen med
vores flex-priser.

Book direkte

97% af de gæster, der booker direkte, ønsker at komme tilbage

Kære gæst

 

Vores mobile online booking bliver lagt om. Men vores bookingspecialister sidder klar på telefon: 33 45 77 77

 

Du kan også sende en email til book@arthurhotels.dk og angive de ønskede datoer og hotel. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Searching for available rooms ...
Best rate guaranteed

ALLE HOTELLER

Nights:
Rooms:

1

Adults:
Children:
Room 1

1

0

COMPANY ID

PROMO CODE

GROUP CODE

Tilmeld Nyhedsbrev


Få nyheder, tendenser og sæsonens bedste tilbud 4-5 gange om året.